Det kan være en overvældende følelse første gang du skal til New York. Der går meget tid på planlægning, og du har sikkert mange spørgsmål du gerne vil have besvaret her og nu - og helst ikke af Google. Dertil kommer forvirringen når du lander i New York, og de første par dage går på at finde hoved og hale i alt det praktiske.

Vi udbyder forskellige pakkeløsninger af services der vil være smarte løsninger for jer, der rejse uden et rejseselskab men som gerne vil have ekspertviden og support undervejs.

Vores turist-service pakker er ideelle for dig, der gerne vil have assistance i planlægningen af din ferie, og gøre ankomsten til byen lidt lettere. Vi tilbyder som udgangspunkt tre typer af løsninger, men kontakt os hvis du gerne vil have skræddersyet en serviceløsning der passer til jeres behov. 

Alle turist-service pakker vil indeholde disse services og produkter:

- Prioritering af emails
Vi får rigtig mange emails med spørgsmål mht. planlægning af ferien til New York. Vi kan ikke nå at svare alle emails indenfor overskuelig tid, men med denne concierge service lover vi at der kommer svar på dine spørgsmål indenfor 24 timer, og oftest indenfor få timer.

- Unlimited Metrocard
Du får et 7-dages ubegrænset metrocard, som du kan bruge lige så meget du vil i subway og bybusser i byens 5 bydele - Manhattan, Brooklyn, Queens, Staten Island og The Bronx. I stedet for at du skal bøvle med at købe metrocard i automaterne på stationerne i New York, indkøber vi dem direkte via MTA's autoriserede forhandlere og leverer dem direkte til dit hotel eller der hvor du skal bo i NY. Metrokortene vil ligge parat i receptionen, eller leveres personligt efter aftale. Det er ulovligt, at sælge metrocards online - så det gør vi naturligvis ikke!

- Lamineret bykort
Fra vores dage som turist i New York, har dette kort været vores favorit. Så, dette skal du naturligvis også have med i tasken. Dette bliver leveret sammen med dine metrocards - eller kan tilsendes Danmark for ekstra porto.

Turist-service pakke # 1

Ovenstående services og produkter, samt:

- 30 minutters samtale via Skype eller FaceTime 
Vi vælger et tidspunkt, hvorpå det er passende at tale sammen over telefon, Skype, FaceTime eller WhatsApp. I løbet af vores halve times samtale, vil du have mulighed for at spørge indtil alt det du kan forestille dig er nødvendigt og derefter vil vi fortsætte kommunikationen via email.

Pris: $70 derudover $36 per person

Turist-service pakke # 2

Ovenstående services og produkter, samt:

- Personlig afhentning i lufthavn + airtrain billet
Du bliver mødt i den terminal, du ankommer. Din NYC-ekspert vil stå med et skilt, med dit navn på så I hurtigt finder hinanden. I vil sammen med jeres lokale New Yorker blive fulgt igennem Airtrain og subway systemet til jeres bestemmelsessted. Benyt jeres tid sammen med jeres NYC-ekspert til at få svar på så mange spørgsmål omkring det offentlige transportsystem, generelle New
York oplevelser, særlige events på det tidspunkt I rejser og en generelt introduktion til det nabolag I skal bo i. Så vidt det er muligt, er det en dansker der henter jer. Dette kan dog ikke altid garanteres men vi arbejder kun med de bedste, sødeste og rareste New York tour guides. Hvis det er et krav, at vedkommende skal være dansktalende - så meddel os det, inden booking.

Pris:
$150 for 1 person fra JFK, derudover $42/person.
$185 for 1 person fra Newark, derudover $52 per person.

 

TiNY pakke # 3

Ovenstående services og produkter, samt:

- Transport i bil fra lufthavnen
Vælg hvilken type bil du ønsker skal hente dig i lufthavnen, og lad os stå for at booke den for dig. Du vil få tilsendt reservationsoplysninger og så er du parat til at ankomme i lufthavnen velvidende at en chauffør står klar til dig.

- 60 minutters møde med NYC-ekspert.
Enten samme dag, eller dagen efter du ankommer til New York skal du mødes med en NYC-ekspert. Det kan enten være på dit hotel, eller nærliggende café. Vi bruger tiden på at drøfte alle de spørgsmål du måtte have, og et forslag til dagsplan kan blive klaret. Som udgangspunkt, vil det være en dansktalende guide - men i nogle tilfælde tillader vores ledighed ikke dette. I så fald, vil du få tilbud om en engelsktalende guide. Vi har et par stykker i vores team, der igen og igen charmerer og imponerer vores kunder.

Pris: Starter ved $245 for 1 person i en sedan, og stiger $35/person samt prisforskellen for vogn. Se priserne ved at klikke dig ind på vores bookingkalender.

 

Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

TiNY pakker
Average rating:  
 0 reviews