Virtuel Chinatown & Little Italy tour

Kom med til Chinatown & Little Italy d. 22 april kl 19:00

Torsdag d. 22 april, kl 19:00 tager jeg jer med på en virtuel udgave af min “Chinatown & Little Italy” walking tour.

Jeg har taget en af vores mest populære tours og “kogt” den ned til en time. I løbet af den time, vil du se Chinatown & Little Italy fra en vinkel du sikkert ikke ville se selv.

Jeg fortæller om historien tilbage fra den tidlige immigration til området, forbud og diskrimination, kulturen i byen i dag. Og så giver jeg et par bud på steder som du selv skal besøge når du kommer til byen.

Prisen er kun $15 for hele din husholdning.

Det foregår via Zoom og selvom du ikke kan være med “direkte” så kan du stadig få optagelsen tilsendt efterfølgende.

Så tilmeld dig nu:

Chinatown & Little Italy virtuel / online tour

Glæder mig til at “se” dig!


Hvordan foregår det?

Alle mine betalte for virtuelle tours bliver holdt over softwaren Zoom, som er gratis for jer at installere. Efter bestilling af en virtuel tour, får I et link tilsendt, hvor I blot skal klikke jer ind nogle minutter før starttid. I kommer ikke til at være på skærmen (med mindre I ønsker at sige hej før eller efter) men I behøver ikke sige noget.

Prisen er kun $15 per tilmeldt enhed. Det vil sige, du kan have alle dem du bor med se med bag skærmen. Hvis du har familie eller venner i andre husstande, du tror gerne vil se med så må du dele dette nyhedsbrev med dem, og de kan så købe adgang selv.

Alle tours bliver optaget, og efterfølgende lagt op på Youtube (privat) og du får link til optagelsen. Du kan købe adgang til tidligere virtuelle tours her: Køb adgang til tidligere tours

Virtuel Downtown’s Dybder – En Downtown Manhattan walking tour!

Vores Uptown’s Højdepunkter – Harlem tour løb af stablen sidste torsdag. Alle tidligere virtuelle tours, kan du købe adgang til her https://bit.ly/3aZrdhY – jeg sender dig efter bestilling en besked, og du kan fortælle mig hvilken du gerne vil have optagelsen til.

Vores næste online, eller virtuelle tour bliver på torsdag d. 4 marts. Vores Downtown’s Dybder tour er en introduktion til New York City’s historie idet vi begiver os rundt i gader og stræder, hvor det hele startede. New Amsterdam, var en koloni etableret af hollænderne i 1600-tallet. Her er stadig levn fra fortiden, med flere for turister kendte og ukendte bygninger og historier som vi vil dele på denne korte tour af Downtown Manhattan.

Vi vil gå igennem Civic Center, City Hall og Financial District områderne.

Hvornår: torsdag d. 4 marts 2021, kl 19:00 dansk tid

Hvor: Via Zoom (link bliver sendt efter booking

Pris: $15 per elektronisk enhed.

Bestil her: Downtown’s Dybder – en virtuel tour