Little Island NYC | Lille ø i Hudson River

I fredags, d 21 maj 2021, åbnede Little Island NYC. Dette er et projekt der blev udtænkt i 2013 som en måde at revitalisere og genbruge Pier 54, som har interessant historie bag sig.

“Kaj 54 har været en del af New York Havn, som i det 19 og 20 århundrede har været vigtig for eksport og import. I 1912 ankom overlevende fra Titanic via Pier 54, og i 1915 afgik RMS Lusitania herfra, for blot senere at blive sænket af en tysk ubåd.
I 1970erne blev kajen brugt af LGBTQ samfundet som et frirum uden chikane. I 1986 blev kajen stedet for det årlige Dance on the Pier event. I 1998 begyndte kajen at blive brugt til koncerter og andre events. Under orkanen Sandy i 2012 blev kajen som så meget andet i området smadret og ideen om en menneskeskabt ø, midt i Hudson River blev visualiseret i 2013.” (frit oversat fra: https://littleisland.org/history)

Det er gratis at besøge øen, som har åbent dagligt fra kl 6:00 om morgenen til 1:00 om natten. Fra kl. 12 af skal du sørge for at bestille en “timed entry”. De holder øje med, at der ikke bliver overfyldt så derfor skal du ihverfald indtil 30 september bestille tid før ankomst med mindre du kommer før kl 12.. Det kan du gøre via denne hjemmeside: https://littleisland.org/timed-entry-reservations – det har ikke været mig muligt, at skaffe en tid der passer endnu men forhåbentlig inden sommeren er ovre 😉
Du kommer dertil via gangbrug ved West Side Highway og 13. og 14. gade.

Du kan læse øvrigt om deres events og programmer på deres hjemmeside: https://littleisland.org/

Foto: https://littleisland.org/photo-gallery