(Blog posten er under stadig udvikling! …. der er nemlig mange måder, at spare penge på! Har du et tip? E-mail os!)

Turistinewyork.dk startede i tidernes morgen, som en blog hvor jeg delte min egne oplevelser som turist i byen, og gav gode tip og tricks til hvad man skulle opleve her – og særligt hvordan man kunne rejse til New York selvom man måtte rejse på budget. Den gang var flybilletterne generelt set dyrere end de er i dag, og som “fattig studerende” skulle jeg spare alt hvad jeg kunne!

Her er en lille guide til gratis eller billige ting du kan lave mens du er i New York.

Museer:
Mange museer har hvad der bliver kaldt “suggested admission”,  dvs. prisen de noterer på hjemmeside og ved indgangen er foreslået pris, men at du uden sure miner sagtens kan betale hvad du selv har lyst til. Du kan finde listen over de deltagende museer, her: NYC.gov Venues with Free or Suggested Admission
(*Se også blogposten omkring Museer i NYC)


Frihedsgudinden:

Spar dine $25 og i stedet for bådene ud til Liberty og Ellis Island, tag den gratis Staten Island færgen når du vil se Frihedsgudinden. Ja, du kommer ikke i land men du sejler tæt nok forbi til at få nogle gode billeder. Og så er turen på færgen også mega hyggelig. Her kan du også læse facts og andre interessante ting om færgen: Staten Island Ferry


Kaffe:
Kan du godt li’ Starbucks? Inden du rejser herover, tilmeld dig deres rewards  system – det er gratis – og download evt. deres app. Hvis du bruger app’en, eller et kort du har registreret på deres hjemmeside, kan du få gratis refills af varme og kolde kaffe’r og te.
Faktisk vil jeg også anbefale at downloade Dunkin Donuts app – der får du også ofte gode tilbud, eller eller gratis drinks.

Butikker og supermarkeder:
De fleste butikker og supermarkeder har bonuskort/pointkort hvor du samler point ind hver gang du bruger det, når du handler. Du kan sagtens skrive din danske adresse ind – medarbejderen tjekker stort set aldrig dine detaljer alligevel. Så registrer dig – og spar lidt her og der, samt – hvis du opholder dig i USA ofte, kan det ind i mellem til gratis $ eller andet.

Mobiltelefoni og data:
Brug ikke din danske telefon, det kan hurtigt blive rigtig dyrt. Læs mit forslag til telefoni og internet her: Mobil og Internet
Link NYC er et nyt tiltag, du kan finde gratis WiFi rundt omkring i byen. Læs mere om deres program her: LINKNYC WiFi


Sejltur på East River:

Vil du ud og sejle, men har du ikke lyst til at betale de mange penge det koster med de normal harbor cruises, så kunne en tur med Ikea express shuttle båden være en løsning. Gratis i weekenden – $5 på hverdage. Og så skal du jo selvfølgelig besøge Ikea, hvor du ved køb over $10 får de $5 båden kostede refunderet. Læs mere om færgen her: Ikea boat
Du kan også benytte dig af East River Ferry, som er et færge system med flere ruter, og flere stops i Queens, Brooklyn og Manhattan. En tur koster det samme som en tur med subwayen, men er meget mere hyggelig: $2.75. Læs mere på deres hjemmeside: East River Ferry NYC


Shows:

TicketLiquidator er en side hvor man kan finde billetter til alverdens forestillinger, koncerter og udstillinger – ikke kun i NY. Du kan have fuld tillid til firmaet, og det er et godt sted at finde eventuelle udsolgte, eller billigere billetter men læs deres FAQ for mere info. TicketLiquidator.com

TDF, TKTS, de røde trapper: De fleste der har været i NY, eller kender nogen der har – har hørt om de røde trapper på Times Square. På bagsiden finder du billetudsalget. Det er her du kan købe billetter til samme-dags Broadway shows. De har også afdelinger på sydmanhattan og i Brooklyn. Rabatten svinger, og det er ikke alle Broadway shows der kommer på udsalg. Et show såsom Lion King vil du aldrig finde her. Læs mere om TKTS her: TKTS Ofte stillede spørgsmål

Student Rush: De en organization hvorigennem du kan få nedsatte billetter til en masse Broadway og off-Broadway shows. De er åbne for alle, selvom nogle af billetter kun er nedsatte hvis man kan vise gyldigt Student ID: StudentRush.com

Hvis du gerne vil deltage i optagelse af talk shows, så klik dig ind på det ønskede talk show’s hjemmeside og find ud af hvor de søger “Audience”. Eller, tilmeld dig https://1iota.com/ hvor du kan tilmelde dig shows, ikke kun i NY men i hele landet.

Internetsites med kuponer:
Goldstar: Goldstar er den nyeste på stammen over hjemmesider, hvor du kan sparer op til 50% på oplevelser i diverse amerikanske byer. Det være sig koncerter, udstillinger, sightseeing o.m.a. Du kan tilmelde dig deres nyhedsbrev, og elllers browse som du har lyst. Ind i mellem er der kort varsel på billetterne, og andre gange har du rig mulighed for at købe lang tid på forhånd. Tilmeld dig her: Goldstar nyhedsbrev

Groupon: Så får du hver dag en email tilsendt med en særlig tlbud på forskellige ting i det område du vælger. Selvfølgelig skal du vælge New York (men du kan ogå søge på andre områder) For eksempel har jeg sparet $40 på dagsleje af cykel i Central Park. Efter at have købt, har du en vis periode til at bruge ‘kuponen’ i, så selvom du ikke rejser til New York de første par måneder kan du bruge rabatkuponen når du kommer derover! FYI, jeg er blevet fortalt at danskere nu skal oplyse en amerikansk adresse for at kunne købe groupons. En anden dansker fortalte mig, at vedkommende bare bruger hotellets adresse. Tilmeld dig her: Groupon Nyhedsbrev

Transport:
Den billigste og letteste måde at komme rundt på, er til fods – det er jo gratis. Men, derudover anbefaler jeg virkelig at man køber et ubegrænset (unlimited) metrocard som dækker over 7 dages kørsel med bus og tog, i alle 5 borough. Så har du også mulighed for at udforske byen, og se mere af det “ægte” New York! For eksempel på en af vores sightseeing tours. Læs mere om diverse transport muligheder og offentlig transport her: www.turistinewyork.dk/transport