Maria’s NYC Maraton 2020

AV AV AV, siger jeg bare!
– Kan I huske, jeg tidligere på året begyndte at tale om, at jeg ville deltage i NYC Marathon i 2020? Vanvittig idé, når man som jeg var højgravid og overvægtig. Ikke desto mindre, tilmeldte jeg mig lotteriet (vandt ikke) og senere tilmeldte jeg mig en velgørenhed (Run for Autism) hvor jeg bidrog og begyndte at samle penge ind … og så blev maratonet aflyst pga. Covid-19.
Løbeorganisationen gav i stedet mulighed for, at løbe det virtuelt. Jeg fortsatte min træning, og blev stærkere og hurtigere og deltog i mit første Half Marathon i august.
Så kom september med flytning, og oktober med “hjemløshed”, som I jo ved og jeg fik ikke trænet af gode grunde (hvordan kan man det, når man er alene med små børn på hoteller her og der?)
Men for et par dage siden, fik jeg den her nagende fornemmelse … jeg måtte simpelthen FORSØGE at gøre det, for ellers ville jeg blive så skuffet. Det er det eneste mål, jeg har haft for mig selv, sådan helt selvisk.
Men vejrudsigten lovede kun regn på regn, og der var ingen gode dage tilbage før deadline hvor jeg samtidig også, kunne få børnene passet.

Så igår … gjorde jeg det bare. Jeg parkerede bilen ved Flushing Meadows Corona Park, her i Queens og her rendte jeg i alt 25 km.

Dvs. pga. regnen, fik jeg alt for våde fødder for hurtigt i forløbet, og selvom jeg skiftede strømper og sko, så var vablerne for voldsomme og jeg trådte forkert i et hul, så min hofte gjorde avs. Selvom jeg pressede mig selv sindssygt de sidste 10 kilometer, blev jeg nødsaget til at stoppe ved 30 km, ud af de 42.

Jeg tænkte, at jeg først og fremmest er MOR og jeg ville ikke være meget værd, hvis jeg fik en skade … smerterne var ret voldsomme, og her til morgen er jeg taknemmelig for at jeg stoppede. Jeg kan dårligt gå og ja, vablerne …. de er for uhyggelige at tale om.

Men ved I hvad, selvom jeg ikke kan kalde mig selv en marathoner i år, så føler jeg mig lige så stolt. Min baby er 9 måneder i dag, jeg bærer stadig på for meget vægt, og jeg har ikke løbetrænet i over en måned. Og så klarede jeg alligevel 30 KILOMETER i regn og sindssyge smerter, der til sidst gjorde mig svimmel.
Her er nogle billeder fra dagen, hvor jeg løb 25 km ud af de 30, i Flushing Meadow Corona Park. Det er også her, I kan komme med mig på tour … og jeg kan love jer for, at det er spændende 😉

Jeg fortsætter med løbetræningen, da jeg faktisk kvalificerer mig til Brooklyn Half, i 2021 – og jeg er en del af en online udfordring, hvor jeg har som mål at nå 600 miles (965 km) inden jul. Det kan godt være, det mål skal justeres lidt pga de tre uger ‘on the road’, men om ikke andet … Jeg skal nok løbe et fuld maraton, en dag.

 

Hav det dejligt! ❤ Maria