12 knap-så-klassiske Manhattan oplevelser

12 knap-så-klassiske Manhattan oplevelser

Jeg forstår godt, at man som turist har fokus på Manhattan men I må også forstå os lokale, når vi siger at der er massevis af gode oplevelser og mulighed for at opleve “autentisk NYC” når man kommer ud til de øvrige boroughs.

Men når det så er sagt, og hvis I vil blive på Manhattan – hvad med at benytte jer af et af de følgende 12 forslag til knap-så-klassiske Manhattan oplevelser.

Husk, at de kan faktisk alle kombineres med en (eller flere) af vores sightseeing tours.

Her følger tilfældige 4 oplevelser helt uptown, derefter 4 i hvad man kan kategoriserer midtown og sidst men ikke mindst 4 i Lower Manhattan. Et par af dem er ret kulturtunge, et par er totalt fjollede, og et par er geniale til jer der ikke føler I har rejst med mindre I får noget god snask til Instagram.

 

4 Uptown Manhattan oplevelser


Besøg en subway station, der egentlig kategoriseres som en gade som godt kan være lidt uhyggelig at gå igennem. Den forbinder to forskellige subway stops højt oppe på Manhattan og er næsten 53 meter dybt i jorden. Tunnellen er over 300 meter lang, og imponerende udsmykket med grafitti.


https://www.6sqft.com/inside-the-graffiti-covered-191st-street-tunnel-nycs-deepest-subway-and-only-underground-street/

 

Manhattan oplevelser, Turist i New York, www.turistinewyork.dk


Når man alligevel er nordpå, så hav vandreskoene parat og tag på en mini-hike i Fort Tryon Park. Utroligt at tænke på, at der findes så fin en skov på så bakket terræn med så fin en udsigt over Hudson River … på Manhattan!


https://www.forttryonparktrust.org 

Manhattan oplevelser, Turist i New York, www.turistinewyork.dk

 

Og når man alligevel er i Fort Tryon Park så kan man lige så godt besøge The Cloisters som ligger på toppen af bakken.
Det er en afdeling af The Metropolitan Museum of Art og specialiserer sig i europæisk middelalderkunst og arkitektur med fokus på de romanske og gotiske perioder. Klosterbygningerne blev flyttet hertil fra Frankrig for over 100 år siden. Prisen for besøg er $25 – men inkluderer både besøget på The Met på 5th avenue og The Cloisters. Du kan også få adgang hertil med et af de forskellige rabatkort. Hvis I er en gruppe der rejser samme, så kontakt mig for gruppepriser. 


https://www.metmuseum.org

 

Når man taler om gamle bygninger og om oplevelser man ikke regnede med at få sig på Manhattan, så må man ikke glemme Manhattans ældste bondehus (farm house), Dyckman Farmhouse Museum. Bygget i hollandsk kolonistil i 1785 og oprindeligt en del af 100ha landbrugsjord. Du finder det i Inwood, på 204. Gade og Broadway.

https://dyckmanfarmhouse.org

 


4 Midtown Manhattan oplevelser



Lad os tage en tur til Midtown …. Stå af på Columbus Circle, 59th street station men bliv i undergrunden. For her er Turnstyle Underground market som byder på mange forskellige små spisesteder og butikker, hvor fokus er på håndværket (både inde for mad og produkter) frem for masse produceret kommercialisme, og kædebutikker/restauranter som man kender fra alle mulige andre steder. Det er en sjov, interessant oplevelse at få med selvom man måske ikke har tænkt sig at spise eller shoppe.

https://www.turn-style.com


En nyere oplevelse der åbnede i 2018 er for alle der er vilde med spionage og James Bond. Sådan meget firkantet sat op. Der er forskellige Zoner der fokuserer på Kryptering, Bedrag, Surveillance, Hacking, Cyberwarfare, Special Ops og Efterretningstjeneste. Den sidste Zone er; Debrief, hvor du får tilsat en spionrolle baseret på hvordan du klarede dine tests og udfordringer gennem tidligere Zoner. Der er også en særlig 007 udstilling. Prisen for general indgang er $39 – men kontakt mig for muligheder for bedre priser.

 

https://spyscape.com/

Manhattan oplevelser, Turist i New York, www.turistinewyork.dk

Hvis du skal, så skal du .. og befinder du dig i Midtown Manhattan kan du ligeså godt satse på at besøge Trump Tower. Der er flere grunde end de offentlige toiletter, til at besøge bygningen. Typisk for Trump, fik han sin vilje og mulighed for at bygge højere og større ved at lade bygningen have elementer for offentligheden. Der er altså nogle spisesteder, butikker, masser af guld og bronze og en “hemmelig” City Garden klemt mellem to dele af bygningen. Tag rulletrapperne op, og følg skiltene. Hvis døren er ulåst, så må du gå derud. Det er offentlig selvom det måske ikke ser sådan ud.
Og nå ja, ekstra meget security og rifler skal du være forberedt på at se som du kommer ind i bygningen fra 5th avenue.

https://www.trumptowerny.com

 

Hvis du er interesseret i TV, video, Medier på den ene eller anden måde så er Paley Center for Media et specielt sted at søge hen. Centret er dedikeret til indsamling, bevaring og udstilling af tv- og radioprogrammer og har en samling på næsten 150.000 tv- og radioprogrammer og reklamer, der dækker radio- og tv-historie. Stort set alle former er repræsenteret her – nyheder, dokumentarer, scenekunst, reklamer, børneprogrammer og internationale programmer. Der er konsoller hvor man kan se/lytte på nogle af deres samling samt et rum dedikeret udelukkende til gamle, historiske radioudsendelser.

https://www.paleycenter.org


4 Downtown Manhattan oplevelser



Bevæg dig sydpå til downtown Manhattan  … 

You Scream, I scream, we all scream for ICE CREAM … eller noget i den stil.  Hvis du er tosset med is, og gerne vil have noget flot at poste på Instagram så er besøget på Ice Cream Museum nok lige noget for dig. De har både en daytime og en nighttime oplevelse, og priserne varierer. Hvis du gerne vil  have mulighed for at spise is i mange forskellige smagsvarianter, lærer mere om historien bag is gennem 13 forskellige installationer, have det sjovt med dine venner gennem forskellige aktiviteter ledet af deres guides, og lege i en “sprinkles” pool og rutche ned af New Yorks største indendørs rutchebane – så er det her besøget værd. Siger de kloge.

 

https://www.museumoficecream.com

 

Når du først har haft det “cool” med is, så kan du få det “hot” ved at besøge New York City’s Fire Museum. Jeg kender ingen, som synes firefighters er ‘not’ og museet der er indenfor i en restaureret 1904 brandstation byder på to etager fyldt med udstillinger. Her kan du se hvordan FDNY har udviklet sig fra de tidlige “bucket-brigader” til hvad det er idag. Museet har også en særlig 9/11 udstilling til ære for de 343 medlemmer af Fire Department of New York der mistede sit liv i forbindelse med terror attentatet. 

 

https://www.nycfiremuseum.org/ 

Manhattan oplevelser, Turist i New York, www.turistinewyork.dk

 

Der kan godt hurtigt gå museer i den, men et besøg på South Street Seaport er et must. Start ud med at besøge museet dedikeret til at bevare og fortolke NYC oprindelse og vækst som verdenshavn. Deres udstillinger varierer men er spændende, også selvom man ikke er en historienørd. De er også hjemsted for en flåde af skibe, bl.a. fyrskibet Ambrose fra 1908, slæbebåden W.O. Decker og skonnerten Pioneer fra 1885. Tjek deres hjemmeside ud for åbningstider, priser og bookinger.  Når du er færdig med museet kan du tjekke det nye Pier 17 ud, hvor du snildt kan få resten af eftermiddagen til at gå.

 

https://southstreetseaportmuseum.org

 

Sidst men ikke mindst, når du har fået billedet af Wall Street Bull og inden du måske tager færgen ud for at se Frihedsgudinden, stop ved den gamle U.S Customs House der stod færdig i 1907 og fungerede som ja, et told sted. Siden 1994 har det huset National Museum of the American Indian, og udstiller kunst og artefakter fra indfødte. Et spænden og flot sted at besøge. Og så er det, som en del af Smithsonian Institution, helt gratis. 

 

https://americanindian.si.edu 

Manhattan oplevelser, Turist i New York, www.turistinewyork.dk

 

 

Hvis du synes om forslagene, så del gerne indlægget med en ven! Og hvis du er nysgerrig efter at høre, hvordan vi kan strikke et program sammen til dig med dansktalende guide så udfyld formularen her: Design din egen tour

CIVILIAN NYC | Hotel anmeldelse

CIVILIAN NYC | Hotel anmeldelse

En hotelanmeldelse af CIVILIAN NYC samt gæsteindlæg af AM (IG: @guldbrandsen_ )

“Vi anede faktisk ikke, hvad vi skulle forvente af det hotel vi havde booket. Da vi fandt ud af USA åbnede op, aftalte vi at fejre Thanksgiving hos vores venner i Cape Cod, Massachusetts og da der ikke var direkte fly til Boston bestemte vi os for at flyve til New York og afslutte med tre overnatninger. Et gensyn vi glædede os meget til. Hotellerne var bestemt ikke billige trods der endnu ikke var åbnet for internationale turister. Flere kører med reduceret kapacitet. Det siges at 5-6% af hotelkapaciteten er lukket permanent under Covid-19. Bla. er et af W hotellerne lukket permanent ligesom det kendte Hudson Hotel er lukket permanent. Vores krav er at vi ville jo gerne bo godt (hvem vil ikke det), i hvert fald rent og helst også centralt ift den korte tid vi havde. Vi ville ikke bo i airbnb eller lejlighed fordi det var så kort tid vi havde i byen. I New York, som i mange andre storbyer, bliver hotellerne hurtigt slidt på grund af den høje belægning og ikke alle hoteller vedligeholdes på et højt niveau. Tilfældigt faldt jeg over hvad der skulle vise sig at være et virkelig godt tip, som jeg ikke tidligere har tænkt over; nemlig at gå efter de senest åbnede hoteller, da standen vil være god, også selvom man ikke vælger højeste standard. Ofte er der endda et åbningstilbud i en periode.

Jeg fandt frem til et par lister med top 15 og top 10  over de senest åbnede hoteller og gik alle hotellerne igennem. Nogle var for dyre, nogle var fuldt bookede og nogle lå ikke helt optimalt ift. vores ønsker. Vi fandt så frem til et super flot og nyt hotel, virkelig god pris, men desværre i Financial District. Ikke det bedste udgangspunkt for et kort ophold i byen, synes vi. Valget faldt derfor på et hotel, der først åbnede 3 dage før, vi skulle bo der. Civilian NYC. Det ligger i Theater District, tæt på Times Square og på kanten af Hells Kitchen. Ikke et område jeg normalt ville vælge, men det fungerede så godt til et kort ophold og det var langt nok fra Times Square til vi ikke følte os fanget i en turistfælde og vi kunne nemt komme til alt.
Det føltes som lidt af et sats at booke et hotel, der endnu ikke var åben. Vi bookede igennem hotels.com fordi vi havde to nætter vi kunne indløse ellers kunne vi lige så godt have booket direkte igennem hotellets egen hjemmeside. Nu var det bare om at krydse fingre for, at hotellet åbnede som planlagt!

This slideshow requires JavaScript.

Fordi vi ankom sidste dag i Thanksgiving holiday var den første nat lidt dyr. Før vores “gratis nætter” certifikat var priserne cirka 360 USD for første nat, de to efterfølgende nætter ca. 280 usd per nat, før skatter. Vores “gratis nætter” fra hotels.com gjorde til, at vi slap med 4750 DKK ($720) for de tre nætter inklusiv skatter. Da vi rejste 2 voksne og et barn på 13 år havde vi i øvrigt valgt deres største (og dyreste) værelsestype ‘Spacious Double Double’ med to senge, hvor der kan sove 4 på værelset. Det var en rigtig rigtig god pris på det pågældende tidspunkt. Hvis man ønsker et 2-personers værelse, kan det fås ned til $110/nat.

Ret interessant var det at man kunne vælge mellem en basic rate, essential rate og inclusive rate. Vi valgte basic rate som er uden morgenmad og uden housekeeping (kan tilvælges mod tillæg) og med basic wifi. Ja, du læste rigtigt – uden housekeeping. Der er mangel på arbejdskraft mange steder og derfor er dette blevet en mulighed og helt ærligt så er det en luksus at skifte håndklæder og sengetøj hver anden dag. På den måde kan de kapacitetsplanlægge. Vi var dog tre afsted, så valgte tilkøb af housekeeping for 20USD pr. nat. De havde dog registreret det forkert, så det kun blev en nat på trods af mailkorrespondancen viste noget andet. Det blev dog klaret med et smil og skift af håndklæder. Det er mit indtryk at flere hoteller har indført denne optionalitet med housekeeping. Jeg havde også skrevet til hotellet, om muligheden for et værelse med at god udsigt, da hotellet er 27 etager ville vi gerne lidt op i højden.

Essentiel rate er med morgenmad, adgang til gym (inkl. saltwater pool), speedy wifi, early check in, housekeeping for a little extra.

Inclusive rate er med daily housekeeping, morgenmad, gym, speedy wifi, 10am check in, late check out and more.

Deres gym ligger en blok væk og vi så den ikke. Basic wifi var tilstrækkeligt – vi kunne sagtens streame en film mm.

Hotellet åbnede som planlagt og vi ankom og blev tjekket ind. De var meget imødekommende. De manglede stadig et par ting; rooftop står færdig inden foråret og morgenmadsrestauranten i løbet af december/januar. Vi spiser altid morgenmad på farten, så det generede slet ikke os. Der er en terrasse på 2. etage i forbindelse med en bar/lounge og så vidt vi forstod kommer der også en gårdhave i gadeplan bag hotellet til forår/sommer. Det tegner virkelig godt.

Jeg tror faktisk vi var de første, der boede på vores værelse. De havde hørt vores ønske om udsigt og vi fik et værelse på 16. etage med udsigt over Hells Kitchen, West Manhattan, Hudson River og New Jersey skyline. Teenagepige var over the moon og havde gerne brugt de tre dage på hotellet

Hotellet er inspireret af Hell’s Kitchen området og er indrettet meget New Yorker agtigt og meget teater inspireret med billeder, buede gardiner, gammeldags telefon. Det var en oplevelse i sig selv. Det viste sig at bygningen var helt ny – indtil for 1,5 år siden lå der en parkeringsplads på grunden. Tænker du kan mærke min begejstring  – ærlig talt følte jeg, at jeg havde lavet et scoop af de store. Indretningen af hotellet er i en klasse for sig, valget af tapeter, interiør var virkelig smagfuldt. Nå ja, at det de så bygger ofte ikke holder  ret længe er jo en skam, men sådan er det jo i USA og det kan man også se, hvis man kigger godt efter.”

Hvis du vil læse flere gode råd fra AM så hold fast …. der kommer endnu et gæsteindlæg fra hende snarest. Du kan også finde andre hotelanmeldelser her: https://www.turistinewyork.dk/?s=hotel
Kunne du selv have lyst til at skrive en hotel anmeldelse, eller en anden form for gæsteartikel så send mig en email på frontdesk@turistinewyork.dk

This slideshow requires JavaScript.

 

Besøg NYC i januar og februar og spar penge!

Besøg NYC i januar og februar og spar penge!

Det har altid været muligt at spare penge ved at rejse uden for helligdage, skoleferier og højsæsonen – det er selvsagt. Hvis du har muligheden, så kan det være et ideelt tidspunkt at besøge New York City … lige nu og den næste måneds tid. 

Jeg har ikke lige tjekket flybilletterne, men historisk set er de lavest netop i januar og februar måneder. 

Derudover er byens officielle turistbureau, NYC GO, gået ‘all-in’ på kampagner under navnet: NYC WINTER OUTING.

Mellem 18 januar og 13 februar (og i nogle tilfælde lidt længere) kan du spare på hoteller, Broadway shows, attraktioner og restauranter.

– NYC Hotel Week – spar 22% på en række forskellige hoteller rundt omkring i byen: https://www.nycgo.com/nyc-hotel-week/
– NYC Restaurant Week – få 2 retters frokost eller 3-retters aftensmad på forskellige af byens lækre spiserier til en fast pris af $29/$39 eller $59: https://www.nycgo.com/restaurant-week/
– Must-See Week: Få 2 billetter til 1 billet’s pris til en række af byens oplevelser: https://www.nycgo.com/must-see-week
– NYC Broadway Week: Få 2 billetter til 1 billet’s pris til flere forskellige Broadway shows: https://www.nycgo.com/broadway-week/

Husk at kombinere med sightseeing med dansk guide – lige nu er alle tours private, og kan skræddersyes til jeres behov: https://www.turistinewyork.dk/sightseeing/design-din-egen-tour/

Holy Apostles Soup Kitchen | Gæsteindlæg – Turist i New York

Holy Apostles Soup Kitchen | Gæsteindlæg – Turist i New York

Holy Apostles | 296 9th Ave New York, NY 10001

 

Vær frivillig i et suppekøkken

Gæste indlæg af Majbritt Svensson – www.instagram.com/plan_well_travel_often

Indledning af Maria-Leena Kerr:
Jeg er så trist over, at jeg pga. syge børn og overhængende Covid-smitte-frygt måtte aflyse den første walking tour jeg havde efter grænserne havde åbnet. Særligt fordi, turen var med Majbritt som havde en imponerende plan over deres NYC ferie,  som jeg meget gerne ville have været en del af. Men sådan er den “nye normal”. Hun dokumenterede løbende via sin Instagram konto, og jeg spurgte efterfølgende om hun ville lave et lille indlæg til jer omkring en af deres aktiviteter under ferien. Den følger herunder. – Har du selv en helt unik NYC-oplevelse, eller måske en hotel anmeldelse du gerne vil del med mig og mine følgere? Jeg hører gerne fra dig: kontakt mig!


“Jeg er netop kommet hjem efter 10 skønne og oplevelsesrige dage i New York med min mor.
Der er især én ting, som, vi begge synes, var en ganske særlig oplevelse.

– Vi brugte en formiddag (hverdage klokken 9:15-12:15) på at være frivillige hos Holy Apostles Soup Kitchen i Chelsea. Her hjalp vi med at pakke poser med morgenmad og frokost til de hjemløse samt købmandsvarer til trængende familier.

Der var interessant og lærerigt at se, hvordan suppekøkkenet fungerer – og de andre frivillige var supersøde og tog SÅ godt imod os.
Det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg har været frivillig hos Holy Apostles Soup Kitchen.

 


Inden vi rejste til New York, kontaktede jeg Steve Fanto, der står for gruppebooking af de frivillige. Han bad os oprette en profil på deres hjemmeside og sørgede herefter for, at vi kom på et hold den dag, som passede ind i vores program.

Hvis du også har lyst til at være frivillig i Holy Apostles Soup Kitchen, kan du læse mere samt tilmelde dig her: https://holyapostlesnyc.org/get-involved/volunteer/

 

Har du opfølgende spørgsmål til Majbritt, eller vil du gerne se hendes ferie og de mange oplevelser de havde? Så sørg endelig for at følge hende på Instagram: www.instagram.com/plan_well_travel_often

Black Friday 2021

Black Friday 2021

Kære alle jer!

 

Traditionen tro, tilbyder jeg et Black Friday tilbud. Tidligere år har det været det absolut eneste “tilbud” jeg har kørt med i løbet af et år, men pga. Covid og hele rejseforbuddet har der været en del forskellige tilbud det sidste års tid, for at opfordre jer til at “støtte” midt i en meget svær tid.

 

Men jeg vil forholde mig positiv i forhold til 2022. Derfor, sidste tilbud herfra … Spar 30 % på alle tours, hele 2022. Hvis du endnu ikke har en rejse planlagt, så kan du med fordel købe et gavekort med 30% rabat.

Black Friday tilbuddet løber kun weekenden ud, og så er det slut!

Så har du luret på mine tours de seneste år, og gerne vil spare så er det nu – og ikke senere du skal slå til. Der kommer ikke flere tilbud før måske næste Black Friday om et år.

SPAR 30 % på alle tours (og gavekort) med brug af koden BLACKFRIDAY21 – tilbud udløber 28 november 2021 ved midnatstid.

Dansk julemarked i Sømandskirken Brooklyn

Dansk julemarked i Sømandskirken Brooklyn

Det årlige danske julemarked kommer til Brooklyn Heights den 20. og 21. November.

Den Danske Sømandskirke i New York ser frem til at byde velkommen til det årlige julemarked i kirkens bygning, der ligger på 102 Willow Street i Brooklyn Heights. Dette år vil julemarkedet finde sted d. 20. og 21. November, begge dage fra kl 10:00 til kl 16:00.

Der vil blive serveret lækre hjemmelavede æbleskiver, danske hotdogs og gløgg baseret på præstens egen opskrift.

Alle med danske rødder eller interesse i dansk kultur vil have mulighed for enten at prøve noget helt nyt eller fylde lageret med danske specialiteter som fx saltlakrids, brunkager, flæskesteg, dansk design, remoulade, makrel i tomat, kalenderlys, marcipan, leverpostej, risengrød, og alt hvad julehjertet kunne begære – det hele med et gevaldigt skud af det efterhånden verdensberømte danske “hygge”.

Kirkens baggrund:

Sømandskirken er en dansk kirke i USA og tilbyder kirkelige, sociale og kulturelle tilbud til alle med relation til Danmark. Sømandskirkens historie går tilbage til de store udvandringer til USA i slutningen af det 19. århundrede og har udviklet sig i takt med de forandringer der er sket med søfarten og danskernes liv i USA.

Læs mere her: https://dskny.org og følg Sømandskirken på sociale medier: www.instagram.com/somandskirken og www.facebook.com/dskny